Biografi

Klaus Schønning er blandt de mest respekterede danske musikere. Han debuterede i halvfjerserne, og var en af den moderne instrumentalmusiks pionerer. Klaus Schønning var den første i Danmark til at introducere den form for instrumentalmusik, der i det øvrige Europa spirede med musikere som Andreas Vollenweider, Mike Oldfield, Jean-Michel Jarre & Vangelis. Men på trods af, at Klaus Schønning tilhører denne gruppe af musikere, udviklede han sig ikke i helt samme retning. Klaus har en egen stil med et lyrisk, symfonisk udtryk, skabt udfra de nyeste elektroniske instrumenter der i blanding med oprindelige akustiske instrumenter, giver musikken en særlig karakter. Musikken rummer mange facetter og har rødder i klassisk såvel som etnisk musik. Klaus blev forgangsmand for begrebet New Age, også selvom han aldrig selv, med undtagelse af Symphodyssé serien, har praktiseret denne genre. Klaus' musik er væsentlig mere struktureret og gennemarbejdet end New-Age genrens musik.

Klaus Schønning blev født i 1954 i København, og allerede som ung spillede Klaus musik. Dette udviklede sig stødt og roligt til en stor passion for synthesizere og flersporsbåndoptagere.

 

På universitetet læste Klaus Schønning musik, men sprang fra. Efter nogle års samlen af audiologiske apparater, lykkedes det Klaus sidst i 70'erne at bygge 'Klaus Schønnings Lydlaboratorium' i sin to-værelses lejlighed. Og hér blev debutalbummet 'Lydglimt' til i 1979. Da markedet for den slags musik aldrig har været stort i Danmark, og helt håbløst for debutanter, var Klaus Schønning nødt til at starte sit eget selskab. Dette blev opkaldt efter studiet, 'Klaus Schønnings Lydlaboratorium'. Dette selskab fostrede to albums; 'Lydglimt' (1979) og 'Cyclus' (1980).

I 1980 arbejdede Klaus Schønning på nationalmuseet i Brede, der netop arrangerede en udstilling om vikinger. Til denne udstilling komponerede Klaus musik, der skulle stræbe efter at lyde, som musik lød for tusind år siden. Musikken blev til ved hjælp at simple fløjter og trommer. I modsætning til det netop udgivede album 'Lydglimt', og den kommende 'Cyclus', blev denne musik til uden brug af keyboards og andre elektroniske anordninger.

Efter udgivelsen af 'Cyclus' i 1980, lykkedes det Klaus at tegne kontrakt hos Medley Records. Her udkom 'Nasavu' i 1982.
'Nasavu' var et album om fuglevarslinger, og selvom lyden bærer præg at være produceret på low budget, er det naive præg fra 'Lydglimt' og 'Cyclus' helt væk. Klaus Schønnings navn var nu ved at være godt kendt i den danske musikverden, og Klaus' musik blev ofte brugt i radio og på tv.

I 1985 udkom 'Locrian Arabesque', et album der af mange er beskrevet som Klaus' bedste. Albummet indeholder numre som 'Cosmic Syrinx' og 'Nadir'. Klassikere som Klaus stadig spiller til sine koncerter. Lyden på 'Locrian Arabesque er helt i top, men den flotte lyd kunne godt forbedres. Det beviser Klaus på 'Arctic Light', som udkom i 1987. Albummet må siges at være lidt af et mastodont værk, med den pompøse 'Arctic Spring' som klart er albummets højdepunkt. En del danske musikere medvirkede under optagelsene af 'Arctic Light', heriblandt Mehmet Ozan percussion og Boye Magnussen, trommer.
Med udgivelsen af 'Arctic Light' flyttede Klaus til Berlin, hvor han i det medbragte lydlaboratorium påbegyndte indspildningen af 'Symphodyssé' serien.

Det blev til nogle oplevelsesrige år i Berlin, bl.a. oplevede Klaus Berlinmurens fald i 1989. Kort efter murens fald, flyttede Klaus til Ditmarsken nær Eideren i Nordschleswig. Her boede han i nogle år, indtil han i 1991 flyttede tilbage til Danmark.
'Symphodyssé' serien var fra starten tænkt som et new age værk i fire dele. En del pr. verdenshjørne. Hvert album skulle bestå af to kompositioner af ca. 20 minutters varighed.

'Symphodyssé' serien udkom fra 1988 til 1993, de to første albums blev inspillet i studiet i Berlin, album 3 blev indspillet i Ditmarsken og det 4. blev til herhjemme i Danmark.

Kort tid efter udgivelsen af 'Symphodyssé IV', blev albummet 'Magic Café' sendt ud i butikkerne. 'Magic Café' var det første album med korte iørefaldende numre siden 'Arctic Light' udgivet 6 år tidligere. Ligesom på 'Arctic Light' medvirkede en række musikere på 'Magic Café' blandt dem Jens Haack på saxophon og Peter Brander på guitar. I forbindelse med dette album gav Klaus Schønning en del koncerter bl.a. i Montmatre og Frihedens Idrætscenter.

Den 1. juni 1994 fyldte Klaus Schønning 40 år, og netop på denne dag genudgav det århusianske new-age selskab, Fønix Musik, samtlige Schønning albums. Tidligere havde Fønix udgivet 'Symphodyssé' serien, men nu havde de alle albums. Ved denne lejlighed fik flere albums nye omslag, og enkelte udkom for første gang på CD. I denne forbindelse udgav Fønix en brochure om Klaus Schønnings musik kaldet Collected Works.
Ved Klaus' fødselsdag blev også et live-album præsenteret, dette album var trykt i kun et eksemplar, og blev givet til Klaus af lydmanden Ole Mosbæk.

I 1995 udkom albummet 'Endless Corridor', et endnu mere gennemarbejdet og gennemført album end 'Magic Café'. 'Endless Corridor' varer 70 minnutter, men her er ikke tale om kvantitet frem for kvalitet. Kun et halvt år efter, udkom Klaus Schønnings hyldest til den danske hovedstad 'Copenhagen'. Albummet udkom i forbindelse med Københavns kulturby status i 1996. 'Copenhagen' var mere tilbagelænet end de to forgående albums. Albummet er baseret på 'Bells of Copenhagen' fra 'Symphodyssé III', men indeholder også nye kompositioner.
I August 1997 udkom albummet 'Rune Quest'. 'Rune Quest' holder den afslappede, drømmende stil fra 'Copenhagen', og kommer meget nær stemningen i 'Symphodyssé' serien. 'Rune Quest' er baseret på fortællingerne fra den nordiske mytologi.

Klaus Schønning er et meget kendt navn i Japan. Der er faktisk en samling japanere der har startet en Klaus Schønning fanklub. Og blandt andet for at møde denne fanklub, rejste Klaus og Trine til Japan i februar 1998. Det blev til et interessant møde hvor Klaus blandt andet drøftede muligheden for at give koncert i den japanske kopi af Tivoli.

 

I 1998 udkom 'Mysteries from the Past' som blev afslutningen på endnu en storslået era i Klaus Schønnings karriere. Men det var en overgang til noget større! Klaus havde stiftet trioen The North sammen med kollegerne Kim Skovbye og Peter Brander. Og under arbejdstitlen 'Time Travel' hyggede de sig med symfonrocknumrer ala Pink Floyd. Noget nyt for Schønning var, at der var tale om sangnumrer. Det lykkedes The North at få en kontrakt i hus med pladeselskabet Warner Music, og d. 26 april blev albummet præsenteret for pressen ved en koncert på LilleVega i København.
Allerede efter de første dage havde The North modtaget flere tilbud om at deltage ved forskellige arrangementer. Blandt andet fik The North æren af at spille til rejsegildet på Øresundsforbindelsen. Den begivenhed blev overværet af Sveriges og Danmarks kommende regenter og sendt direkte på flere europæiske tv-stationer.

Og nu til næste kapitel...

Biografi, august 1999