The Anniversary Concert

The Anniversary Concert
2016

Få musikere mestrer kunsten at komponere, producere og indspille egen musik, som får en til at tænke på store klassiske kompositioner i ny musikalsk indpakning og egen fortolkning – instrumental musik, som skaber billeder og er udgangspunkt for tanker og inspirerende lydoplevelser. Klaus Schønning har levet et liv i musik og med musik i Danmark såvel som internationalt. Hans musikalske univers har fået betegnelser som symfonisk keyboardmusik, New Age, sfærisk instrumentalmusik og afslappende inspirationsmusik. Klaus Schønning har igennem 40 år komponeret og indspillet musik på synthesizere og keyboards, og har gennem årene spillet en lang række koncerter med egen musik samt deltaget i bands og ved større live begivenheder. Siden halvfjerdserne har Klaus Schønning udsendt mere end 25 soloalbums med egen instrumentalmusik baseret på synthesizere, samplere og en lang række akustiske instrumenter. Musikken bliver af anmeldere og fans beskrevet som stemningsfuld, symfonisk og billedskabende og hans musik er udgi- vet internationalt i USA, Japan og Tyskland.

The Anniversary Concert
En jublilæumsudgivelse med Klaus Schønning på keytar og synthesizere, hvor en del af musikken og de rytmiske forløb kører fra synthesizerens sequenser. The Anniversary Concert indeholder udvalgte titler fra et omfattende bagkatalog med harmoniske, melodiske og velklingende musikalske oplevelser. Koncerten blev afholdt i smukke rammer i den gamle stationsbygning i Vedbæk februar 2016. The Anniversary Concert indeholder ny musik, som blev skrevet til koncerten og nye arrangementer af numre fra tidligere udgivelser.