News

Jan 22 2021 9:32 AM
PORTRÆTUDSENDELSE PÅ DK4: 'Hjemme hos Klaus Schønning'

DK4 har lavet et portræt af Klaus Schønning. Du kan se traileren til programmet herunder.
Premiere: Mandag den 25. januar 2021 kl 19:00
Genudsendelse: Onsdag den 27. januar 2021 kl 21:05
Genudsendelse: Fredag den 29. januar 2021 kl 01:15

LISSIE MARIE TRUST, tv-journalist & tilrettelægger på DK4, skriver om udsendelsen:
"Siden han var ganske lille, har han vidst, hvad han ville. Når alle andre børn ville være brandmænd, politimænd eller lignende, så ville han gå musikkens vej. Men det var ikke nok. Han ville skabe sin helt egen sound. Derfor har nøgleordet for Klaus været frihed – frihed til at gå egne veje – gerne mod strømmen – frihed til selv at vælge, til at lave egne fortolkninger af klassiske værker og til at komponere og udgive egen musik.
Vi møder Klaus Schønning i privatvillaen lidt nord for København. Her lever han og hustruen Trine på 28. år. Her er deres 3 sønner vokset op. Her har han sit hjemmestudie og her har han komponeret, arrangeret og indspillet utallige stykker instrumentalmusik. Musik der er et unikt miks, mellem den elektroniske lyd og mange forskellige akustiske instrumenter.
Klaus har et mål med musikken – den skal være tilgængelig, og den skal have et universelt udtryk, altså kunne forstås af alle, overalt og til enhver tid."